Forsiden

Hvem er vi ?

Kontakt os...

Arrangementer...

Om dirigenten

Mandesiden...
:)

Hør os...

Internt...



Nevertheless er et århusiansk amatørsangkor, der blev stiftet i 1989 af dirigent Lise Lotte Brix samt en kreds af forældre på Samsøgades Skole. Sidenhen har koret udviklet sig og består nu af over 50 sangglade medlemmer, som har det til fælles, at vi elsker at synge sammen.

Koret er tilknyttet Musisk Oplysningsforbund og Kor72 med sæson fra medio august til medio maj, og vi synger
hver torsdag i musiklokalet på skolen. Vores repertoire er meget blandet, men et gennemgående tema er livsbekræftende sange hvadenten det er nyere rytmisk kormusik, jazz, uddrag af musicals, negro spirituals, madrigaler eller ældre kormusik. Vi lægger meget vægt på det sociale samvær, således at vi ikke kun mødes for at synge, men også for at hygge os.

Vi afholder jævnligt
koncerter i Århus eller andre byer, og visse år afholder vi også julekoncerter i kirker eller andre lokaler med god akustik. Lejlighedsvis synger vi også på plejehjem og hospitaler.

Ad flere omgange har vi samarbejdet med andre kor i ind- og udland - således var vi i en efterårsferie på en tur til Cori, der ligger lige syd for Rom, hvor det blev til 2 hele koncerter. Et andet år blev det til en påsketur til Cork i Irland, hvor vi besøgte det irske kor Note Perfect. I oktober 2006 var vi på turné i Polen, hvor vi gav et par koncerter og besøgte et par polske kor. Endvidere har vi et samarbejde med Sysselkoret fra Hjørring, hvor vi på skift besøger hinanden og giver koncerter, hvor der både er fællesnumre og numre med hvert kor for sig.

Vi samarbejder med professionelle musikere, som akkompagnerer os på mange af vore numre, men vi synger lige så gerne "a capella". I forbindelse med vores 10 års jubilæum indspillede vi nogle af vores bedste numre på en
CD. Indholdet af denne samt smagsprøver kan du få ved at klikke her.

I maj 2009 holdt vi 20 års jubilæumskoncert på Bymuseet i Århus og i december 2009 deltager vi i et stort julestævne i Prag..

NEVERTHELESS - er et århusiansk amatørkor
der elsker at synge glad, rytmisk musik ved enhver lejlighed